Det har været en af de der søndage hvor tøjet lige skulle være komfortabelt nok til en tur på kaffebar, derfor valgte jeg at tage mine nye Crime sneakers i brug, som fik selskab af en gammel varm strikfavorit fra By Malene Birger. Apropos skostørrelser som jeg skrev om i går, så er der fin plads til tæerne i skoene her og jeg kan ikke helt vurdere om jeg kunne have snuppet et nr. mindre, de svupper ikke så måske det bare er sådan nogle sko hvor der er plads til at vippe med tæerne. Der er i øvrigt et indlæg i hælen på en 3-4 cm der giver et lille løft, jeg var ikke klar over det da jeg bestilte dem og det ses heller ikke lige udefra.
Lige nu står den på et par timers papirarbejde så jeg er klar til den kommende uge, eller i det mindste klar til mandag, fordi mandag bare ikke er sjov hvis den er stressende. Og i aften vil jeg bruge tid på sofaen foran fjernsynet og se en god film for at komme helt ned i gear inden hele mandag til fredag rutinen starter igen. God søndag, de timer der nu er tilbage :)