Tag-arkiv: dagens

Noise pitstop – Dagens #27

I går aflagde Malsen og jeg bl.a. et besøg hos Noise i deres flotte showroom, med så fint et lys at det indbød til et dagens. Jeg havde valgt sweatshirt og sneakers for at det skulle være behageligt at tøffe rundt og pailletterne gjorde det hele lidt mere festligt. Malsen og jeg havde i øvrigt ret meget sjov ud af at vi havde samme model jakke på (dog i forskellig farve) og minsandten om vi begge ikke også havde Maison Scotch sweatshirt på, dog heller ikke samme farve, selvom vi begge har den blå. Men det er også bare en lækker sweatshirt model man burde unde sig selv, hvis man har hang til den slags, jeg vil så gerne eje flere fra mærket!

Indlægget her er i øvrigt skrevet i går ombord på flyet (prøvede at være total undercover mens jeg sad og redigerede billeder af mig selv, det virker en smule ego-freak, ha ha). Nåh men jeg er taget til Zara-land for at shoppe amok, ej det passer ikke, det med at shoppe amok altså, jeg savnede min bedre halvdel der har været meget væk og pt. er i Spanien, så jeg pakkede resten af familien og tog svigermor under armen, så vi kunne tage sydpå. Vil i øvrigt ikke sidde her og prale af sommervejr, i dag er det overskyet og let blæsende, så det minder nu mere om det danske vejr vi har haft derhjemme de seneste dage – men jeg føler en særlig ro her og det der dejligt.