Så blev det endnu engang til en lille periode væk fra bloggen og diverse sociale medier. Jeg har haft så meget om ørerne at energien og lysten til bloggen, og at dele billeder på Instagram slet ikke har været der. En overgang spekulerede jeg på om det nu var slut, om lysten var forsvundet for altid, men det er den dog ikke. Jeg har stadig masser af stof i arkivet jeg gerne vil poste på bloggen og jeg er sikker på min energi nok skal komme helt på toppen igen, så jeg slet ikke kan lade være med at dele alt muligt mellem himmel og jord, på henholdsvis blog og Instagram.
View fra Riget ud over København, med Øresundsbroen i baggrunden – der er bestemte kager man savner når man er udenlands længe, en af dem er træstammer! – Det giver ro i sjælen at nusse kat, mens man ser fjernsyn – Og så blev der hentet post, bl.a. Babyliss, som landede i butikkerne for nogle uger siden.
Jeg er på forlænget weekend i Danmark, med det ældste barn. Det havde været lidt på tale i nogle uger og forskellige omstændigheder gjorde, at jeg tog en hurtig beslutning her i onsdags. Jeg har nået det meste af det jeg skulle og set den nærmeste familie i nogle vigtige og hyggelige stunder, så jeg er så godt som ved at være klar til at tage retur, selvom en uge eller to med hele kuldet her ikke havde gjort noget. Men de har sidste skoledag på fredag og jeg vil gerne lige have sagt god sommerferie til de forskellige på skolen.
Håber at jeg snart er tilbage og blogger på det niveau jeg allerhelst vil.