Her er den anden fødselsdagsgave jeg valgte at købe til mig selv fra Naledi Copenhagen, en smuk clutch i lækker kvalitet med de fineste detaljer.
Jeg har længe manglet en mindre taske hvis jeg skulle ud og ikke behøvede at slæbe alle mine arbejdsredskaber med mig. De små tasker jeg havde i forvejen, var ikke til at hænge over skulderen og det kunne nemt blive et irritationsmoment, hvis jeg gerne ville have frie hænder.
Sascha som modellen hedder, kan både bruges som taske eller som clutch, da man kan tage kæden helt af. Den har magnetlukning og et mindre rum indvendigt til mobilen el. lign.
Der er netop landet en helt ny udgave i Naledis webshop i blå nubuck. Den er simpelthen så flot og jeg tror det er heldigt at den først kommer nu, ellers havde jeg haft meget svært ved at vælge! Det kan godt være sort kan gå til alt, men jeg har også en forkærlighed til blå, særligt de mørke nuancer men det er vel ikke forbudt at sætte den på ønskelisten? ;-)