Tag-arkiv: Depeche

Mange fine bæltetasker denne sæson

bæltetasker1. Depeche 799 kr * 2. Friis & Co. – 500 kr. * 3. 2ND Day – 245 kr * 4. Campomaggi 2.295 kr * 5. Depeche 649 kr * 6. Markberg 699 kr.

En af de ting jeg fik stor glæde af sidste år var en bæltetaske og jeg har tidligere nævnt at jeg gerne ville have en til. Udvalget er efterhånden ret stort og her er blot et lille udpluk af hvad der er at finde denne sæson. Min nuværende er sort og derfor ville jeg formentlig vælge en anden farve eller noget med print. Dog synes jeg bæltetasken fra Markberg er et rigtig godt bud på en sort bæltetaske. Min favorit er dog den blå fra Depeche, hvilket nok ikke kan komme som en overraskelse med den begejstring for blå jeg besidder. Dog ville den zebraprintede sag fra Friis & Co også være ret fin til mine mange sorte outfits.

Har du en favorit, eller er der en anden bæltetaske du har kastet din kærlighed på?

Masser af nitter fra Depeche dette efterår

Depeche_1 Depeche_2 Er man glad for nitter er det måske Depeches mange bælter og tasker man skal tage et kig på dette efterår, der er i hvert fald igen  masser af det. Jeg tog et kig på deres sager tilbage i foråret til en pressedag og det var særligt taskerne med de mange nitter der fangede min opmærksomhed. Som I kan se på mit “dagens outfit” tidligere i dag, så kan jeg godt lide at mixe sort og guld, særligt på denne tid af året og derfor ville en af taskerne her da være prikken over i’et.

Priserne spænder fra 700 kr. for iPad sleeve til 1.399 kr. for skuldertasken.

Metallic lækkerier fra Depeche

Da jeg var i Bahne i lørdags spottede jeg disse fine metallic sager fra Depeche. Metallic tasker så vi en del til allerede sidste år, bl.a. da Zara havde både clutches og større tasker i deres sortiment, der også blev vist en del i blogland. Jeg er ret vild med metallic trenden og er slet ikke færdig med den, faktisk tror jeg mere den først lige er begyndt hos mig, jeg kunne da godt bruge både en af mobiltaskerne her fx. den antracit grå og så en clutch, jeg synes den blå er ret fin. Ud over de guld, sølv og blå clutches der er vist her, fås de også i grøn og pink. Mobiltaskerne koster 349,- og clutches 399,-

Hvad siger I til metallic? Har I allerede noget, skal I eje noget eller springer I bare let og elegant hen over?