Her i 2013 har jeg allerede tilføjet to nye sweatshirts til garderoben og denne fine lyserøde sag fra Pieszak kunne sagtens blive den tredie, farven er skøn og jeg kan godt lide den brede halsudskæring. Normalt køber jeg gerne sweatshirts så de er lidt oversize, men jeg skal også passe på med ikke se bredere ud end jeg er. Så denne vil jeg meget gerne finde i en butik og prøve i to forskellige størrelser før jeg beslutter mig endeligt. Jeg har ikke spottet den nogle steder endnu, men ved dog at den skulle komme til at koste 599,-
Sweartshirten kunne jeg passende style med Pieszak’s Sena jeans, det er ikke helt til at se på billedet, men de har fine sten ned langs begge sider som evt. kan ses bedre her. Mit håndled skulle være prydet med Mono & Me armbånd, dem er jeg slet ikke færdig med og jeg kunne godt tænke mig at tilføje et i blå og koral til samlingen. Den skønne glimmerlak fra Deborah Lippmann i farven Some Enchanted Evening, er væsentlig mere forårsagtig end de fleste af de farver jeg har fra samme mærke. Tasken fra Depeche til 1.399,- har fine fletdetaljer og tilføjer lidt ekstra til outfittet. Sidst men ikke mindst er der de smukke stilletter fra Ganni, som jo minder meget om efterårsmodellen jeg har, derfor kan jeg ikke lige forsvare at skulle eje par der ligner, men de er flotte, rå og ser faktisk ud til at være ganske behagelige at gå rundt i på trods af højden.
Alt i alt ville jeg kunne bruge looket både på arbejde eller en tur i byen med veninderne, hvor jeg dog lige ville skifte “arbejdstasken” ud med en mindre clutch, evt. i samme flet-udgave.