Jeg kan vist godt kalde det en meget sigende t-shirt her på dag nr. 2 i det nye år. Min nye 2ND Day t-shirt (gave) havde jeg taget på i dag, sammen med stor vamset cardigan fra Designers Remix jeg kunne putte mit trætte korpus i og for at det ikke skulle være helt sort kom et sølv tørklæde fra Zara om halsen – at det så ikke matachede mine guldnegle som er leftover fra nytårsaften er en hel anden sag.
Jeg har lidt svært ved at komme op i omdrejninger og ville helst have holdt fri fra arbejde i dag, men heldigvis var jeg afsted og fik lavet en del. Jeg føler også bloggen skal op i fuldt gear igen, altså der er jo lidt flere billeder fra Berlin, et status indlæg eller to som jeg har haft i tankerne den sidste uges tid og en masse andet jeg gerne vil blogge om men endnu ikke har fået skriblet ned. Æv at jeg ikke fik flere timer i døgnet i julegave ;-)