Kjole: Vero Moda Very – Cardigan: Designers Remix – Støvler: Asos – Halskæde: H&M
Det burde ikke være svært for mig at argumentere for min glæde over årstidernes skift fra sommer til efterår, jeg kan nemlig hive en masse favoritter frem fra klædeskabet og skosamlingen. På de helt varme sommerdage kan jeg have evindelige tøjkriser og nu er det bare så meget nemmere at klæde sig på. Det er dog blot den materielle grund, der også en masse andre ting der er medvirkende til at det omskiftelige vejr på ingen måde påvirker mit humør i negativ retning.
Favoritterne jeg havde på i går er min angoracardigan fra Designers Remix, der har et par år på bagen og så wedges støvler jeg engang købte hos Asos. De er virkelig rare at have på, når jeg gerne vil tilføje noget højde, men stadig kunne gå behageligt med støtte under hele foden.
Senere i dag har jeg planlagt at skulle have et par andre wedges støvler på, nemlig mine DIY spejlstøvler, som det så forhåbentligt lykkes mig at få taget et billede af in action. Årsagen er som tidligere nævnt Outlandish koncert i Tivolis Glassal, som jeg tager til sammen med min mor, inden da har vi valgt at skulle spise på Nimb. Jeg er nok først retur på bloggen igen i morgen, men forventer at bruge Instagram flittigt.