Jeg tror faktisk at jeg gentager mig selv herinde hvert år omkring denne tid, enten ved at fortælle hvor meget jeg glæder mig til efteråret eller hvor meget jeg holder af det.
Efterår er og bliver min yndlings årstid og efteråret er nok lidt mere lækkert i en spansk udgave end en kold, våd og tåget efterårsdag i Danmark, selvom dansk efterår også kan være fint. Men hernede finder jeg efteråret magisk, når vi endelig slipper for den kraftige sommervarme, luften og duften ændres og vi oplever de mest fortryllende solnedgange. Og ikke mindst fordi jeg kan hive alt yndlingstøjet frem fra gemmerne og tage de lækre udsalgskøb i brug.
Et af de lækre udsalgskøb jeg modtog for nylig, er en blå strik fra Munthe. Den så fin ud på webshoppen og den er bare endnu mere skøn i virkeligheden, da den bl.a. indeholder mohair og derfor er dejlig blød. Bedst af alt sparede jeg 60% på et stykke tøj, der er helt perfekt til den kommende sæson. Den er stadig tilgængelig i deres webshop og du kan få fingrene i den lige her.