Tag-arkiv: electric blue

Beatrix ballerinaer i nye udgaver

Det kan nok ikke overraske nogle at jeg er ret begejstret for at se Sam Edelmans Beatrix ballerina i en “Electric Blue” udgave – her har man heldigvis også taget farve til sig. Nu har jeg dog stadig mit første par Beatrix ballerinaer til gode, så jeg ville stadig være tilbøjelig til at vælge enten et par almindelige sorte eller hvide som man har set i de tidligere kollektioner, men som igen er at finde i AW12 kollektionen.

De andre nye AW12 udgaver er guld glitter, sort glitter og dyreprint. Jeg må dog indrømme at jeg bedst kan lide de udgaver hvor det kun er snuden er er i iøjnefaldende og resten af skoen er mere neutral. Måske skulle jeg stræbe efter et par Beatrix inden året er omme, at min gode veninde har et par hun er super glad for, gør bestemt ikke lysten mindre!

Olé Caliente

Olé Caliente er vist en ret sigende overskrift grundet min nuværende placering i Spanien, men det er så også navnet på min Essie neglelak, der var ret oplagt at tage med på ferie.

Turen herned gik fint, men føltes som en evighed, denne gang var jeg åbenbart ikke helt gearet til roadtrip. Vejret er, ikke overraskende, stik modsat det danske “sommervejr” og jeg kan godt mærke at jeg lige skal vænne mig til varmen igen, var ret groggy i går. Årsagen til stilheden på bloggen har været min selektive internetforbindelse der har virket sådan lidt on, men mest off. Pænt frustrerende når man er afhængig af nettet, jeg vil helst gerne kunne tjekke min arbejdsmails og så er jeg nyhedsjunkie og ja, så er der jo lige bloggen og al min surfen jeg ofte sidder med sent om aftnen når ungerne sover. Men nu har en teknikker været forbi og det virker forhåbentligt som det skal, resten af tiden vi er her.

Jeg tjekker nok ind senere med lidt stemningsbilleder herfra og så skal jeg selvfølgelig nok snart finde vinderen af epilatoren, er bare kommet frygteligt bagud grundet manglen på internet.

New in: Inwear t-shirt

Jeg har fået noget nyt blåt i garderoben, altså den i den der blå farve jeg er så vild med for tiden. Det er en t-shirt fra Inwear, som jeg havde haft kig på i Fields på et tidspunkt, men det var Nanna (der selv har et eksemplar af t-shirten) der fik det til at gå op for mig at den var på udsalg. Så jeg klikkede ind på Inwears onlineshop og var heldig at finde den i min størrelse, oven i købet med fri fragt ved brug af koden FRIFRAGT. Så vidt jeg kan se er t-shirten udsolgt nu, men der er en del andet der stadig frister mig.

I går var jeg ude for at nyde sommervejret, som jeg gætter på de fleste andre også var, nu lover de jo igen omslag i vejret så det er bare om at gribe solchancen mens den er der. Tror dog jeg blev lidt for kold i går eller fik træk, for jeg er lidt øm i halsen og føler lidt en sygdom lurer. Jeg holder bare hovedet højt og satser på det ikke udvikler sig!

Enkelt link indeholder affiliate.

Den næsten perfekte blå skjorte…

Jeg var i Mango i Berlin og troede lige, at jeg havde fundet en perfekt blå skjorte til få penge, derfor forevigede jeg et kort øjebliks lykke. Men det var altså ikke helt optimal og derfor købte jeg den ikke, den var lidt mere støvet blå i virkeligheden end den lækre blå farve på billederne. Lidt for løs i tajlen, så jeg så bestemt ikke slankere ud og så var den i det der lidt stive bomuldsstof.

Jeg tror dog på at det nok skal lykkes mig at finde en fin blå skjorte, lige nu har jeg dog kig på billig blå hoodie fra New Look, som jeg tror vil være god på dage hvor alt andet er sort.

River Island – Electric Blue Boots

Jeg prøver stadigvæk at holde lidt igen med at blogge om efterårsvarerne, selvom de første ting er landet i nogle butikker og vejret til tider foranlediger os til, at tro at vi allerede er i gang med den årstid. Men da jeg spottede at River Island til efteråret byder på “Electric Blue” støvler, var jeg for begejstret til at lade indlægget vente på sig. Det kan godt være de er smalle fortil, hælen er tynd som en syl og jeg er begyndt at være lidt skeptisk overfor pasformem på highstreet fodtøj, men dejligt, at de rent faktisk kaster sig ud i den farve støvler! Jeg er ikke bekendt med hverken materiale eller pris og uanset hvad det måtte være at jeg nu heller ikke sikker på om det har indflydelse på om jeg klikker dem hjem eller ej. Hælen gør mig altså lidt usikker og jeg leger i forvejen “jorden er giftig” ved at trippe fra brosten til brosten her hvor jeg bor, når jeg skal til og fra arbejde. Men pæne, det er de!

Billeder fra: River Island