Jeg troede ærligt talt ikke, at jeg ville få udført min spa i søndags. Jeg er hende der altid har masser af gode intentioner, men ikke er så god til at få dem ført ud i livet. Men i denne her omgang, så virkede det altså tiltrængt, jeg syntes der var en grænse for hvor længe jeg kunne undlade at barbere ben og selvom der nok går et par måneder endnu før jeg bevæger mig rundt med bare ben, så syntes jeg at det var fint, så småt at begynde på at gøre dem klar til de varmere dage.
Jeg skrubbede kroppen med en kaffe/kokos skrub jeg fandt i mit lokale supermarked, den mindede mig om den her, jeg før har overvejet at prøve. Benene fik en gang olie fra Clarins og tåneglene fik en ny frisk rød farve på fra Essie. Jeg fiskede en eye roll-on fra Vichy frem fra gemmerne og nu står den på hylden, så jeg bruger den både morgen og aften. Jeg håber at den med tiden mindsker mørke rande og de hævelser jeg især kan have under øjnene om morgenen. Jeg er ikke sikker at Vichy producerer den længere, da jeg ikke kunne finde den på deres hjemmeside, så jeg må finde et andet produkt når den er brugt op. I processen var det også oplagt at give håret en kur, i denne omgang blev det med Extreme Cat Treatment fra Redken og så brugte jeg en Rose clay maske fra Origens.
Jeg er ikke vant til at bruge så lang tid på et bad og jeg var heller ikke helt begejstret for at det tog sin tid. Men da jeg var færdig var jeg tilgengæld ganske tilfreds og jeg burde gøre det hver søndag, evt. en med variation af produkter. Min spa-søndag betød også at jeg fandt lidt produkter frem fra gemmerne, som jeg nu bruger i min forbedrede daglige skønhedsrutine. Så at jeg tog denne her tid for mig selv har helt sikkert haft et positivt udfald.