Tag-arkiv: Essie

Jule- og nytårsnegle

julenegle glitter_nails_1 glitter_nails_2Jeg har været offline i nogle dage nu og kun haft en smule adgang til nettet når jeg har været forbi Starbucks. Det er meget sundt at være offline engang imellem, men på et tidspunkt slipper begejstringen op. Det handler jo ikke kun om blog og sociale medier, jeg bruger bl.a. også nettet til at holde mig opdateret på nyheder og søge efter forskellig information og har det ganske godt med at være tilbage online igen!

Jeg skruer lige tiden lidt tilbage, til nogle dage før jul hvor jeg lagde “julelakker” på mine negle, et meget klassisk mix af en rødmetallic fra Essie med navnet Scarlet O’Hara og en holografisk guldglimmerlak fra Deborah Lippmann med navnet Glitter and be gay.

Mine nytårsnegle har jeg endnu ikke besluttet mig for, men jeg hælder mest til et blåt mix i form af Essies lots of lux og Deborah Lippmanns Va Va Vroom, den lyserøde L’Oréal version kunne jeg nemlig sagtens finde på at bruge i foråret hvor jeg er til de lyse farver. Og jeg har altså en tendens til at vælge blåt til nytår, se bare indlægget her fra sidste år.

Metallic på neglene

Metallic_nails_1 Metallic_nails_2Jeg har altid en større tendens til at lægge metallic lakker på neglene i efterårs- og vintermånederne. De lyse metallic farver synes jeg fx. er flot til de grå nuancer og de mørkere metallic er et lækkert touch til sort. Haute House lakkerne fra Ciaté, som jeg bloggede om her er alle i den mørke genre og de kommer også til at blive brugt meget de næste måneder frem.

Pt. har jeg den lyserøde Sweet Amethyst på fra L’Oréal og jeg fik hverken lagt underlak eller overlak og derfor er mine negles struktur ret synlig med sådan en metallic. De andre farver har jeg haft på før (se bl.a. her og her) og de er stillet “frem i køen”, så de bliver nogle af dem der ryger på neglene de kommende dage.

Farverne er måske ikke så nemme at opstøve i fysiske butikker, men så er ebay sikkert en stor hjælp, det er også der jeg købte Beach Bum Blu.

Lots of Lux – Et søndagsoutfit

Marie_Sixtine_1 Marie_Sixtine_2 Marie_Sixtine_3 Marie_Sixtine_4Min weekend forløb stille og roligt uden de helt store begivenheder, dog tog vi ud for at spise lørdag aften på en ny restaurant vi gerne ville afprøve. Det var god mad og et sted vi sagtens kunne finde på at besøge en anden gang, selvom jeg er mere til småretterne på Xef Pirata end forret, hovedret osv.

Søndag var varm og blå, jeg var hoppet i min nye t-shirt fra Marie Sixtine og lod neglene matche med den smukke farve Lots of Lux fra Essie. Som en ekstra blå detalje var et par gamle ballerinaer fra Zara også i brug, jeg har ikke gået meget med dem over sommeren og overvejer lidt om de ikke skal på pension.

Pt. er der ingen planer for denne uge, der bliver rigeligt at se til med arbejde, træning og hvad der ellers skal nås i løbet af en dag. Men jeg håber da at kunne presse en frokost- eller kaffedate ind, som en afveksling.