Sen web-surfing forleden førte mig til hjemmesiden everpurse.com og jeg blev ganske begejstret for opdagelsen. De har nemlig udviklet en lille taske med indbygget oplader til telefonen, så man ikke risikerer at løbe tør for strøm når man er på farten. Jeg glemmer ofte at få ladet min telefon helt op, eller også løber den bare hurtigt tør for strøm fordi jeg lige skal tjekke mails, Instagram, Facebook osv. osv.
Det er muligt man kan købe en ledningsfri lader man kan have liggende i tasken, jeg har ærligt talt ikke undersøgt markedet, men jeg synes nu bare idéen her er god og udvalget af tasker er ganske fint. Havde det ikke lige været fordi den skulle bestilles hjem fra USA, kunne jeg da godt have overvejet at købe en. Pt. fås de med lader til iPhone 4/4s, iPhone 5 og Galaxy S III og laderen i tasken skulle kunne oplade en telefon af to omgange. Når dagen er omme oplader man så hele herligheden på en medfølgende ladermåtte. Prisniveauet starter i øvrigt på $189.