Tag-arkiv: farver

Colorful Splash Dye

Jeg så disse farverige sager på Etsy og kom lidt til at tænke på en bluse jeg bloggede om for snart et år siden, den fandt jeg også på Etsy og jeg drømte lidt om at lave en selv. Jeg føler mig stadig meget godt tilpas i mit tøj i mørke nuancer, hvor det kun er cool print eller lidt glitter der skiller sig lidt ud og jeg tror hverken at jeg springer ud i neon eller pasteller, da det ikke rigtigt passer til mig. Dog ville jeg ikke have noget imod at tilføje lidt farverigt print til garderoben og derfor er jeg faldet for disse, særligt fordi jeg øjner chancen for et DIY projekt, så jeg også kan lave det lige som jeg vil have det. Måske er alle regnbuens farver lige i overkanten, men jeg synes det vil være pænt med lidt farve man fx. kan sætte sammen med et par pæne bukser og en blazer.

Jeg vil også gerne kaste mig ud i flere projekter hvor jeg bleger et stykke tøj som jeg havde gang i her, det er bare om at komme i H&M el. lign. og få købt nogle billige t-shirts og bluser. Når foråret for alvor banker på er jeg sikker på lysten til at være kreativ også vil stige!