Jeg er endelig hjemme i vante rammer efter nogle dage i København der bød på masser af hygge og inspiration…og vist nok også noget kage. Det er dejligt at der nu er fyldt godt op på inspirationskontoen i og med jeg har fundet en masse spændende favoritter til SS14 sæsonen og lært et par nye mærker at kende. Nogle få ting er allerede relevante nu og kommer på bloggen inden længe, resten bliver gemt i arkivet til vi engang går ind i det nye år og glæder os til forår (hvis man da ikke gør det allerede). Indtil da er her lidt søde sager, altså både det guf der stod fremme og Malsen, som jeg fulgtes med.
Fint og indbydende bord hos Pressekontakterne, de der spøgelsesflødeboller var bare gode!!
Og så er der vist en der ikke kan løbe fra at hun godt kan lide dyreprint ;)
Håber I har en dejlig lørdag, her skal der bare pakkes ud og så håber jeg på at vi kan køre ud og drikke en kop kaffe, ud over at jeg selvfølgelig har savnet familien, så har jeg altså også savnet “min” kaffebar.