Tag-arkiv: frisør

Work hard dream big

sunday_250115Okay billedet herover illustrerer ikke så meget hårdt arbejde, det er fra i søndags hvor jeg var ude for at lade batterierne op inden en ny uge. Jeg forsøger at nå så meget så muligt her i januar for ligesom at lande og få en idé om hvordan jeg gerne vil have resten af året skal forløbe. Derfor er der meget at se til både arbejdsmæssigt og i privaten, og det er ikke altid nemt at få kabalen til at gå op når man kun har 24 timer i døgnet. Hvis jeg bare når at få ordnet flere ting, end der kommer nye på to-do-listen, så går det nok.

Senere i dag kan strege en ting på listen, frisørbesøget, som jeg har udskudt et par måneder….eller mere. De tørre spidser skal væk og håret skulle gerne ende ud i en nogenlunde ens farve (uden grå hår, yikes!). Jeg har endnu ikke påbegyndt hårbundspleje eller indtag af piller, der skulle mindske hårtab eller få flere hår til at gro ud. Tænker at den bedste start er at få klippet spidserne og farvet håret, så kan jeg ellers tage den derfra.

Hårtålmodighed + en vinder af gavekort

hair-Jeg har trukket tiden ud i forhold til at få farvet mit hår igen, egentligt bare for at give det lidt ro, det betyder så også at jeg har sprunget den regelmæssige klipning over.

Min frisør er sød og virkelig dygtig til herreklip, men jeg tror ikke hårfarvning er hendes stærkeste side. Så nu overvejer jeg at kaste mig i armene på en dygtig frisør når jeg er i Düsseldorf. Min kæreste har anbefalet mig en, så jeg satser på lidt selvforkælelse inden nytår. Og så springer jeg helfarvning over denne gang og vil prøve nogle reflekser, så min naturlige hårfarve kan få lov til at komme lidt i spil igen.

Som afslutning på indlægget vil jeg glæde en heldig læser, Joanna Nielsen, og ønske tillykke med at du er blevet udtrukket som vinderen af gavekortet til REDGREEN. Du hører nærmere pr. mail.

Ny hårfarve og nyt topbanner

darker_hairHårfarven er ikke ny som sådan, det er den samme farve som sidst der bare er blevet frisket op. Mit blonde hår kunne ikke rigtigt holde på farven i første omgang og jeg syntes at det falmede hurtigt, derfor blev det til endnu et frisørbesøg og håret er nu en tand mørkere. Det er muligt at det stadigvæk vil falme i solen, men det får lov til at holde en farvepause de næste måneder frem i tiden. Jeg mangler nu bare noget shampoo der forhåbentligt kan bevare farven lidt længere.

Og nu vi er ved nye ting, så er der også et nyt tiltag på bloggen. Jeg har fået et topbanner og deler nu noget link love til andre bloggere. Vi er ikke er nyt blogfællesskab, men har blot denne smarte topbar til fælles. Jeg har i længere tid fundet det lidt ensomt i blogland, nu hvor mange bloggere efterhånden hører under et fællesskab og følelsen af at forsvinde lidt i mængden opstod. Håber at jer læsere kan få glæde af den og måske opdage nogle nye bloggere.

Nu vil jeg snart smutte til træning og få rørt kroppen og styrket musklerne, jeg har jo en vejedag at se frem til i morgen!

Min nye hårfarve

BrunetteJeg forventer ikke lige at der er nogle der vil ligge søvnløse hvis ikke jeg poster resultatet fra frisøren i dag. Men der er da ingen grund til at trække det ud til i morgen, når jeg nu nåede at forevige den nye hårfarve mens det var lyst. Jeg var lidt i vildrede i forhold til hvad jeg skulle få lavet, reflekser så min egen hårfarve langsomt kunne gro ud, eller en helfarvning i en mørkere nuance, så udgroningen fremover ikke er så tydelig.

Jeg valgte det sidste, i farvekortet så farven endnu mørkere ud end det jeg er endt ud med, så jeg følte mig ganske modig ved valget. Og da farven begyndte at virke i håret nåede jeg da også at tænke det var noget af en forvandling jeg havde gang i. Helt så mørkt blev det dog alligevel ikke og jeg er ganske tilfreds med resultatet. Det lysblonde er så fint til mange, men jeg synes ikke længere det klæder mig helt så godt som dengang jeg var 20. Det nye passer bare bedre til min personlighed og jeg føler ikke at jeg skiller mig så meget ud fra mængden hernede, som jeg gjorde før. Desuden synes jeg også farven fremhæver mine blå øjne på en anden måde.

Det er muligt farven falmer over de næste par uger, fordi mit hår har været så lyst og solen skal nok også gøre sit. Men så får det lige en hurtig tur mere om en måneds tid og som altid er det jo helt fantastisk hvor billigt det er hernede. Farve, vask, klip og føn blev omkring 370 kr. Yay!