Jeg tog ikke noget særligt stort skridt hos frisøren i dag, så resultatet er hermed døbt “kyllingehår”. Jeg var faktisk frisk på noget mørkere mere karamel-agtigt, men det er jo aldrig helt til at vide hvordan farven på den lille tot hår i farvekortet ender ud i ens egen manke. Farven er blevet en anelse mørkere, dog sagde hun at jeg kunne risikere at det blev vasket ud fordi mit hår måske ikke tog så godt imod farven, men så måtte jeg bare kommer forbi igen. Vigtigst af alt er dog at overgangen fra meget mørk bund til voldsomt lyst hår ikke længere eksisterer og jeg føler ikke længere at jeg skal gå og gemme mig. Seriøst der var steder jeg undlod at komme fordi jeg syntes mit hår var så tarveligt. Det er faktisk også grunden til at jeg har forskånet jer for outfit indlæg, fordi jeg ikke selv kunne holde ud at kigge på mit hår, men det problem har jeg så ikke længere.
Hår som Jessica Biel
Jeg har fået pejlet mig ind på hvordan jeg gerne vil have mit hår ser ud, så tæt på som det nu kan komme, for mørkt det bliver det og bunden skulle helst være ret tæt på min egen hårfarve, så jeg ikke skal rende til frisøren alt for tit for at få farvet en grim udgroning.
Mit udgangspunkt er Jessica Biel, et ret godt et, for det mørke hår klæder hendes ansigt virkeligt godt, meget bedre end det lyse synes jeg og jeg har en idé om, at det samme er gældende for mig. Jeg har det bedst med at have et billede med til frisøren, så hun kan få en idé om hvad jeg gerne vil have, det kan være yderst svært blot at forklare, særligt hvis det er i en kombination af engelsk og uforståeligt spansk ;)
Jeg ønsker hårfarven på billedet til venstre, men tog også det andet billede med i indlægget her, for at vise hvor flot det er med den lyse “ombre-effekt” i det helt mørke hår. Det kunne jo være noget jeg skulle gå efter hvis jeg ønskede mit hår rigtig mørkt, men jeg lægger stille og roligt ud. Uanset hvad er “ombre” oplagt for mit vedkommende, for så kan min egen hårfarve stille og roligt få lov til at gro ud.
Min frisør begyndte i øvrigt at følge mig på Instagram i går, jeg tager det som et tegn på at jeg snart skal forbi hende. Altså hun aner jo ikke jeg hedder Guapizimo derinde, men fandt mig på et hashtag og hun tænker nok at jeg enten har fundet en ny frisør eller også, at jeg har den ondeste udgroning, hun hellere må redde mig fra. Hun plejer at være travl om lørdagen, men jeg vil alligevel se om jeg ikke kan få presset en tid ind.
Mit hår dengang det var helt mørkt
For ikke så lang tid siden havde jeg et billede på bloggen hvor mit hår var væsentligt mørkere end det er nu, men det har faktisk været endnu mørkere på et tidspunkt. En enkelt gang er jeg gået all-in på det mørke og jeg synes lige at jeg ville dele det med jer, det er muligt billedet har været på bloggen tidligere jeg kan faktisk ikke huske det, men i så fald er det længe siden.
Billedet her er nok en 8-9 år gammelt, det var sjovt at prøve en helt anden hårfarve og det er første og eneste gang jeg har taget så drastisk en beslutning. Jeg ved ikke om jeg kunne finde på at farve det så mørkt igen, men i første omgang strækker jeg den ikke så langt, skulle den gå hen og blive så mørkt igen ville jeg vente til efteråret :)
En tidligere hårfarve og en heldig vinder ❥
Nogle af jer kan måske godt huske billederne og andre af jer er måske kommet til siden 2012 hvor de blev postet på bloggen, derfor valgte jeg lige at hive dem frem fra arkivet. Ironisk nok var jeg ikke helt tilfreds med hårfarven dengang, da det ikke blev helt som jeg havde ønsket og håbet, jeg havde nemlig haft et billede med til frisøren hvor det ikke var meningen af udfaldet skulle være med så rødligt et skær.
Men nu hvor jeg kigger på billederne, så synes jeg faktisk at denne hårfarve klæder mig bedre end det lyse jeg har nu og hvor ser håret bare pænt, glat og sundt ud på billederne, men det var jo også lige blevet klippet og havde været til kærlig pleje med dertilhørende produkter i håret der bare gør at det sidder helt fantastisk, lige indtil første hårvask ;)
Nåh men frisørtid bliver nok engang i næste uge, jeg tjekkede faktisk også ind på bloggen for at fortælle at jeg har udtrukket en vinder af Trilogy konkurrencen og Helle Dannemand er den heldige, der bliver kontaktet inden længe. Jeg kan samtidigt tease om er der er endnu en konkurrence lige på trapperne, så hold øje med bloggens Facebookside i weekenden.
Besos, Qué Pelos!
Min frisør må være tankelæser, jeg kan ikke nå at drikke min kaffe om morgenen, så den må med på farten. Et thermokrus var på to-buy listen, men det kan jeg så strege over nu. Bunden (af hårpragten) blev farvet i går og spidserne klippet, tror det er første gang nogensinde at jeg har været så flittig med at få spidserne klippet jævnligt, men håret er helt sikkert også blevet sundere!
Dagens gøremål er indkøb af juletræ….og pynt til det, ellers bliver det et tarveligt et. Tjekkede lige tidligere pris på et af de pæne Normannsgran, 600 bobs, men så er det med potte under, så man kan plante det tilbage i naturen igen. Well tror nu bare jeg nøjes med et af dem der drysser efter en uges tid inde i varmen, det kan jo være at det kan nå ud igen inden det går galt ;)