Jeg tog bilen ind til byen i går for at spise en let frokost og give pigerne noget is. Frokosten blev nydt i den nyåbnede Fusion Food der ligger i Grønnegade 37, maden er en god afveksling fra de mange sandwich steder, som jeg bl.a. undgår da jeg ikke vil have for meget hvidt brød. Rugbrød er dog stadig et hit hos mig da det er meget sundere og mætter bedre og så er det lykken, at det kan fås med så velsmagende fyld som jeg fik i går. Man kan dog stadig få fyldet i nogle lækre boller eller vælge en risret hvis man mere er til den slags, maden kan enten spises i butikken eller tages med.
Det sidste billede blev et noget halvhjertet forsøg på at illustrere hvad jeg var iført og da det ikke helt lykkes fik jeg heldigvis taget nogle billederne senere, der kommer på bloggen i dag eller i morgen. Min mandag starter med lidt blogrelaterede ting og så står den ellers på masser af arbejde resten af ugen evt. med et lille sidespring i form af et lagersalg.