Tag-arkiv: gastrobar

Xef Pirata – Gastrobar i Altea

Jeg har været på Xef Pirata en enkelt gang tidligere, men der havde jeg ikke mit kamera med og aftenbelysningen havde nok heller ikke gavnet billederne, så jeg fik aldrig foreviget den lækre mad.

Sidste weekend tog vi så impulsivt forbi igen, da vi opdagede at de havde åbent til frokost og heldigvis havde jeg kameraet på mig. Jeg vil jo så gerne vise, at de sagtens kan lave super lækker mad i Spanien og tapas kan være fantastisk lækkert når der er kræset for herlighederne. So here goes….

Xef_PirataDet lille hyggelige sted, der er ikke mange siddepladser, så i nogle perioder er det en god idé at bestille bord.

Xef_Pirata_1Tempura asparges med en skøn dip til.

Xef_Pirata_2Laks af en art, jeg er ikke den store fiskespiser, men kæresten forsikrede mig om at det smagte godt.

Xef_Pirata_3Canneloni med torsk, meget velduftende men den fik jeg dog heller ikke smagt på.

Xef_Pirata_4Yderst delikat og velsmagende lam.

Xef_Pirata_5Deres miniburger som de er ret kendte for og nok er en af de ting folk oftest bestiller når de er forbi.

Xef_Pirata_6Min favorit, den sidste ret vi fik, så den sad jeg spændt og ventede på! Lækkert mørt oksekød på en bund af kartoffelmos med krydderurter.

Og da vi havde været igennem alt det var maverne godt fyldte og derfor var der endnu engang ikke plads til dessert. Jeg håber på at skulle forbi stedet igen på min fødselsdag og så må jeg indtage lidt mindre mad, så jeg der er plads til desserten.

 

En frokost med udsigt

Zensatez_MorairaJeg havde et ærinde i dag i en by lidt længere oppe ad kysten og da det var omkring frokosttid stoppede vi undervejs. Jeg havde på forhånd søgt på nettet for at finde et sted at spise, så vi ikke endte i en turistfælde og valgte at vi skulle lægge vejen forbi gastrobaren Zensatez i Moraira. Jeg kendte godt lokationen, men var ikke klar over at der lå en gastrobar i lokalerne, som i øvrigt ligger ganske tæt på det smukke blå hav.

Kæresten og jeg valgte forskellige tapasretter, han noget rejetatar med en kokossauce, sprødt brød med æble og paté samt noget friturestegt fisk. Jeg var på den lidt mere sikre side og havde bestilt friturestege asparges der blev serveret med en grønsagspuré og så en caesar salat, derfor kyllinger på pind, salat og dressing blev serveret ved siden af.

Det var en rigtig lækker frokost og kokken formåede at være lidt eksperimenterende med succes, desværre havde vi travlt så jeg nåede ikke en dessert, har ellers en idé om at et spisested skal kunne finde ud af sådan noget for at være helt perfekt ;) Vi kunne sagtens finde på at tage forbi igen en dag, men der er også et par andre steder vi gerne vil afprøve forinden.

***

Hubby and I ate lunch today at a nice place called Zensatez in Moraira. Lovely recommendable food and we would like to visit the place again.