Jeg har min nye Gestuz halskæde på i dag som jeg købte hos Stayhard og jeg er meget tilfreds med mit fund, ikke mindst fordi den er lidt dyrere nu end da jeg købte den, men også fordi den bestemt lever om til mine forventninger om en halskæde der kan peppe et outfit op. Som I nok kan se er den ret tyk i det, men dog ikke tung, da perlerne er syet rundt om stof og derfor bemærker jeg sådan set ikke at jeg har den på. Gestuz cardiganen jeg købte samtidigt har jeg også på i dag og jeg poster hele outfittet senere.
Gestuz afholder for første gang modeshow under Copenhagen Fashion Week og jeg har fornøjelsen af at skulle opleve det. Jeg glæder mig meget da det er et af de mærker der lige rammer min stil med det rå udtryk og fede print og så er det desuden altid AW kollektionerne jeg synes er mest interessant at se, da jeg rent tøjmæssing har det bedst i AW roberne.