Kæresten og jeg kom hjem i går efter vores hyggelige weekend i Düsseldorf. Ude er godt, men hjemme er bare bedst! Jeg havde mest af alt savnet børnene, er aldrig specielt glad for at rejse fra dem. Vores seng, med min kæmpe bløde dyne var også savnet og så havde jeg faktisk også savnet at bruge mine mange skønhedsprodukter, som jeg lige var kommet ind i en god rutine med at bruge. Jeg havde nemlig ikke taget noget særligt med mig, da jeg bare fløj med håndbagage, men det er i den grad sidste gang jeg organiserer det så dårligt, for jeg kunne tydeligt se min manglende brug af mine godter!
En hel anden ting havde jeg dog godt styr på, men det var rent held. Eller da jeg bestilte jakken herover var jeg faktisk ikke klar over at jeg skulle til Düsseldorf, jeg købte den bare for at kunne bruge den her til næste vinter, for jeg tror meget snart den vil være for varm at bruge. Jakken er fra Gestuz, jeg forelskede mig i den sidste år, men havde ikke lyst til at sende 2000 kr. afsted for at købe den. Da jeg så i sidste uge skulle bestille en bluse spottede jeg jakken til halv pris og så tænkte jeg at den ville være god at have, for jeg mangler faktisk en jakke i den stil, der også kan tåle regn. Og så hentede jeg den i min postboks hvor den var leveret dagen inden jeg skulle til Düsseldorf. Dét var ret godt timet for det regnede her om morgenen da jeg skulle afsted og det var til tider en anelse koldt i Düsseldorf.
Find jakken her til 999,50 kr.