Jeg var ude med kæresten i går, bare os uden børn. På et tidspunkt fald snakken på tøj og modeuge og jeg fik den pludselige indskydelse at kigge efter en skjorte jeg har luret på mange gange. Skjorten er fra Gestuz og den har tidligere været på bloggen, jeg vidste at Designers & Friends havde den i shoppen til omkring 780 kr. ( nypris 1.200), men håbede den blev sat endnu mere ned. Den gjorde den så i går, alt på shoppen kostede nu 300 kr. og så fik jeg febrilsk, men diskret (kæresten skulle jo ikke lige opdage det) klikket skjorten hjem. Da ordren var gået igennem kunne jeg dog ikke lade være med at fortælle om mit scoop, tror ikke rigtigt at han forstod min begejstring.
Jeg undrede mig over at jeg ikke havde set en mail fra dem med det gode tilbud, men den blev først sendt ud tidligt i morges, så jeg er glad for at min sjette (shoppe) sans lige meldte sig på banen i går, ha ha. Nu skulle der gerne vente mig en ny skjorte i DK, når jeg lander der i næste uge.
Skjorten er udsolgt på deres webshop, men der er meget andet med store nedsættelser.