Blazer: Mango // T-shirt: River Island // Necklace: Gestuz // Jeans: Gina Tricot // Boots: Zara
Den tredie og sidste ting jeg købte hos River Island var en grå t-shirt med Eiffeltårn/Paris print (nu udsolgt, derfor linker jeg ikke). Jeg er stadig meget betaget af byen og spotter jeg tøj med Eiffeltårnet er jeg meget tilbøjelig til også at ende med at købe det. Desuden udvider jeg stadig lystigt min samling af t-shirt, da jeg aldrig har haft særligt mange t-shirt og nu sørger jeg for at bruge dem både sommer og vinter, så jeg kan forsvare købet af dem ;-)
Min mandag startede ellers ganske fint, jeg var i højt humør, solen skinnede og jeg havde nået lidt arbejde i går aftes, så jeg fik knap så travlt på arbejdet i dag. Men mødet med “min” bil satte skår i glæden, en eller anden har enten i en ordentligt koger eller irritation (don’t ask why) set sig sur på bilen og havde knækket vinduesviskeren bagpå samt skubbet til det ene sidespejl, sidstnævnte kunne jeg dog rette tilbage, men vinduesviskeren skal skiftes Jeg blev først vred, men også virkeligt skuffet over nogle mennesker kan finde på sådan noget. Det er jo ikke så længe siden jeg fik kørekort og så er det firmaets bil så jeg passer virkeligt på med hvordan jeg kører – derfor ikke særligt fantastisk at møde op på arbejde med sådan en “souvenir”. Jeg må trøste mig med at det kun er materiel skade, bare sure penge arbejdspladsen skal betale for andres hærværk!