Jeg syntes det kunne være sjovt at vise hvorfor jeg bruger et glattejern til at tæmme mit hår, så her er lidt billeder med forklaring.
Jeg går normalt altid i bad om aftenen, da jeg ikke kan nå det om morgenen. Eller jo det kunne jeg måske godt, men jeg ville ikke kunne nå at sætte håret. Og når jeg går i bad om aftenen er det ikke altid det når at blive 100% tørt inden jeg skal sove, så det kan ende med at være ganske uglet næste morgen, som på billederne herover.
Jeg børster oftest mit hår med en Tangle Teaser, det er så nemt – altså det bliver børstet igennem, men det efterlader mig ikke lige med en frisure jeg er tilfreds med.
Håret er glattet med min styler fra ghd
For at blive tilfreds og få en “good hair day”, som ghd står for, ender jeg med at glatte mit hår. Det går efterhånden ret hurtigt, men jeg har heller ikke længere det tykke hår, som jeg havde engang. Kameraindstillingerne har gjort at mit hår ser en anelse lysere ud på de sidste billeder, desværre skjuler det ikke, at jeg snart at nødt til at svinge forbi frisøren og få trimmet spidserne.
Jeg har denne sag fra ghd, som fungerer ganske fint. Den dag det ikke længere virker kan det simpelthen ikke gå hurtigt nok med at få købt et nyt – jeg vil meget nødig undvære det!
Med indlægget her vil jeg lige slå et slag for den nyeste styler fra ghd, nemlig Vintage pink ghd V™ styler, ja faktisk hele serien der er lavet for at støtte kampen mod brystkræft. Skulle jeg ud og have nye stylingredskaber til håret kunne valget meget vel falde på dem, ved køb donerer ghd nemlig til beløb til Støt Brysterne.
Så jeg kan både få pæne stylere og støtte en god sag.
Føntørrer, Vintage pink ghd air ™ kr. 1.299,- * Styler, Vintage pink ghd V™ styler kr. 1.499,-
Børste, Vintage pink ghd paddle brush kr. 239,-