Jeg kan rigtig godt lide armvarmere, som i de kolde måneder fungerer som en ekstra del af mine lag på lag outfits. Jeg har nogle i forvejen, men havde planlagt at købe et ekstra par hvis jeg fandt nogle jeg godt kunne lide til en god pris, det er jo meget rart at have lidt at skifte imellem. I sidste uge var jeg i Gina Tricot og der var jeg heldig at finde nogle fine, bløde og enkelte armvarmere til kun 59 kr. Jeg valgte et par i farven Brown wine som er meget hen ad bordeaux og så købte jeg også et sort par med tanke om at sy perler eller andet på, for et ende med et helt specielt (næsten) hjemmelavet par.
Armvarmerne kan også købes online og fås desuden i farverne Greige melange og Grey melange, som I kan se herunder. Et lille tip på en grå morgen, med ønske om en god dag :)