Det er ikke længe siden jeg skrev om hvorfor jeg følte mig nødsaget til at glatte mit uglede hår ud – ja faktisk lavede jeg billeddokumentation. Siden da har jeg så været til frisøren, sprang besøget over i juli og derfor var der gået lidt for lang tid siden sidste klipning. Det betød at min frisør klippede lidt mere af end hun plejer og en smule i etager, fordi hun mente at det virkeligt trængte.
Og så tænkte jeg, det kan ikke være rigtigt mit hår aldrig bliver længere, når jeg jo kan se på min udgroning at det vokser. I løbet af sommeren har det godt nok være udsat for lidt sol, men ikke voldsomt og der har hverken været klor- eller saltvand i mit hår. Så hvis jeg skal prøve at give det en sidste chance for at blive længere og måske finde “synderen”, så betyder det nul varmebehandling i mindst to måneder!
Mit elskede glattejern samt føntørrer ligger nu pænt i skuffen og har ikke været fremme de sidste 2 uger. Jeg har skulle vænne mig lidt til det bølgede hår, men det er faktisk dejligt at spare tiden på at skulle stå og glatte det. Nu går jeg så i bad på andre tidspunkt af dagen, så jeg aldrig ender med at sove med vådt hår og risikerer at vågne med det mest underlige morgenhår.
Jeg er spændt på om min frisør så kan se en forskel næste gang jeg lægger vejen forbi hende. I mellemtiden er jeg lidt på udkig efter nye spændende hårprodukter, der kan holde mit hår sundt og jeg mangler i øvrigt stadig at afprøve Priorin pillerne, som jeg skrev om her.