Tag-arkiv: goodiebag

Goodiebag goodie #1 og Sally Hansen lak

Jeg er meget begejstret for goodiebags med lækkert brugbart indhold, hvem er ikke det? ;) Og en af de ting jeg er særligt glad for lige for tiden er dette armbånd fra Pilgrim, det passer perfekt når jeg i forvejen bruger guldringe! Jeg har desuden testet en af Sally Hansens nye duo chrome lakker, der changere i smukke pink/orange nuancer. Det er en vildt flot lak og det er svært at fjerne blikket neglene. Farven her er fra Lustre Shine kollektionen med navnet Lava (006) og koster 89,95 kr. i Matas.

Jeg har forresten lagt en lille video af lakken ind på app’en Vine (der hedder jeg også Guapizimo) og der desuden også en video af ballonelskende Elvis ;)

Neglelakken er modtaget til test

Fnug Bling Bling

Mit hjerte banker højt for danske brands, hvilket også betyder at stort set alle mine favorittøjmærker er danske. Lige siden det danske neglelakmærke Fnug blev lanceret har jeg haft lyst til at prøve en af dem, ikke mindst for at støtte op omkring et nyt dansk brand. Jeg havde egentligt påtænkt at min første lak fra Fnug skulle være en af de holografiske, bl.a. fordi rijaH bloggede om en her, men inden jeg nåede at få købt en, var jeg så heldig at denne fine glimmersag lå i en goodiebag.

Navnet på lakken er Bling Bling og det er jo ret meget mig! Som I kan ane på pegefingeren så giver det ikke den store effekt med et enkelt lag glimmer så jeg valgte at bruge en god rød bund i form af Chanels Dragon og nu har jeg så nærmest “julenegle”. Fine er de og det ser selvfølgelig endnu bedre ud i virkeligheden hvor de små glimmerpartikler rigtigt changere i lyset.

Den holografiske lak er i øvrigt ikke glemt, den skal jeg også have klikket hjem på et tidspunkt, men lige pt. har jeg faktisk en del lakke jeg endnu ikke har fået afprøvet, så jeg vil helst undgå at købe mere lak i 2012.

Norr – The goodiebag

I går var jeg inde i Pilestræde, København til et kundearrangement i Norr. Jeg er gået forbi butikken mange gange, ofte med fart på da jeg havde et ærinde og derfor har jeg aldrig været inde i selve butikken – det er en skam for det er en butik lige efter min smag! Jeg poster nogle billeder derfra på et senere tidspunkt, men først vil jeg lige viser jer den meget fine goodiebag man fik i hånden når man trådte ind af dåren. Ud over “I ♥ Norr” nettet, var der armbånd fra Blond, hårprodukt fra Phillip B, skull øreringe fra Stars by P og tørklæde fra Amust med små stjerner på – alle mærkerne forhandles i deres butik. Jeg var ikke engang klar over der var goodiebag, så jeg var positivt overrasket især da jeg så indholdet der passer perfekt til min stil.

Inden besøget i Norr nåede jeg lige at få mig en Iceblend og så var jeg et smut i Sephora for at kigge efter Urban Decay Naked paletten – men Urban Decay var udsolgt, som i alle produkterne var udsolgt (!?), det fortalte ekspedienten mig i hvert fald, så nu må jeg bare bestille den på nettet igen.