Jeg så først Malsen havde gjort det og dernæst Stylestories, derfor var jeg selv nødt til at gøre det samme – nemlig at tjekke udvalget af smykker ud i Bilka og ligesom de to andre søde bloggere, endte jeg også med at købe noget. Jeg har længe gerne ville have enkle guldringe i forskellige størrelser og havde egentligt regnet med at jeg skulle på jagt på eBay, men så var jeg heldig at finde et sæt i Bilka til 60 kr. og det måtte selvfølgelig med hjem. Det er ikke lige planen at de skal sidde som på billedet, det er mere for at illustrerer størrelserne at jeg har taget dem på sådan. Vil nok oftest bruge dem som Annabelle gjorde her.
Asos havde nogle små guldringe med sløjfe for lidt tid siden, lige nu er de ikke på lager, men det håber jeg de kommer igen, så skal jeg lige have bestilt et sæt!