Halskæden jeg købte i går er denne sølvfarvede halskæde i choker stil til lige knap 100 kr. Jeg kan ikke finde den på deres hjemmeside, så jeg ved ikke om den har været der eller om den kommer snart. Men jeg er i hvert fald ret tilfreds med købet af denne lidt diskrete halskæde, der alligevel bliver en fin lille detalje til mine outfits, håber der hænger flere fund ude i butikkerne! :D
Dagens 05*04*12
Bluse: Saint Tropez // Bukser: Vero Moda // Halskæde: Lukou // Ur: Swiss Legend // Taske: Gucci //
Sko: Stylesnob
Det var ikke de helt varme forårstemperaturer vi var beriget med i går, så derfor kunne jeg sagtens tillade mig at have lange bukser og bluse med trekvart lange ærmer på. Det gør nu heller ikke noget jeg endnu ikke har været nødt til at flashe blege vinterstænger, sol i ansigtet og på armene er en fin start for mig.
Min Lukou halskæde er blevet et kært eje og jeg håber virkeligt nogle af butikkerne hernede har nogle spændende kæder hængende. Det bliver dog ikke i dag der skal shoppes, for her er der også dømt helligdag og jeg ved endnu ikke hvad dagen byder, andet en helt almindelig ferieafslapning hvilket nu også er ganske fornuftigt i mine øjne. I morgen bliver lidt mere hektisk da vi nok både skal nå marked, frisørtur med et par af børnene og så shopping til sidst hvis det lige kan lade sig gøre – men da der både er lukket søndag og mandag håber jeg at vi kan nå det hele.
Ny halskæde til 19.95 kr.
Det er lidt sent jeg tjekker ind i dag, men min Macbook er altid morgensur, læs: markøren på skærmen lever lidt sit eget liv om morgenen. Derfor tog jeg i stedet ud for at handle ind til bilturen, som jeg nu ikke tør at sige hvornår sætter i gang med fare for at jinxe noget, he he. I stedet vil jeg vise jer en ny halskæde jeg har købt.
Da jeg var i Søstrene Grene i sidste uge spottede jeg en halskæde der hang helt alene. Normalt kigger jeg aldrig efter smykker i den butik, i det hele taget er det sjældent de har noget synes jeg, men allerede på lang afstand kunne jeg altså se at denne var noget for mig og at den kun kostede 19.95 kr. Da jeg tog den i hænderne kunne jeg mærke, at den på trods af prisen var i ganske fin kvalitet og så synes jeg det er et plus den er marineblå og ikke sort, så den ikke falder i et, med størstedelen af mit klædeskab – derfor kom den selvfølgelig med mig hjem.
Lukou Mary Halskæde
Her i sidste weekend tikkede der et nyhedsbrev ind fra Stig P, med information om at der var -20% lørdag og søndag i deres webshop. Og da jeg tidligere har stået og beundret Lukou halskæden i deres butik og faktisk ærgret mig over jeg endnu ikke havde købt den, valgte jeg at gøre det i lørdags. I går havde jeg den så på og jeg er virkelig blevet glad for mit køb, den passer helt perfekt til min stil. Den er nu udsolgt på Stig P’s webshop men kommer på lager igen, der er vist rift om den hver gang de har den hjemme!
I dag har jeg det noget bedre i hovedet end i går og er derfor også i noget bedre humør, selvom vejret ikke er så spændende. Men nu er der udsigt til weekend og påskeferie mere eller mindre, det hjælper altid på tingene. God fredag til jer derude.
Dagens i All Black
I dag var jeg ikke super opfindsom med påklædningen, eller det var i hvert fald “all black” på trods af foråret lige nu viser sig fra sin bedste side. Jeg prøvede dog at kompensere for det ved at bruge forskellige detaljer, så som stribede nylonstrømper, kort jakke i plysset materiale fra Munthe plus Simonsen og stjerne halskæde fra Mango – fodtøjet var mine sorte behagelige stilletter fra Stylesnob. På trods af manglende farver følte jeg mig alligevel godt tilpas og det er nu engang det vigtigste, jeg overvejer dog at udfordre mig selv for at se om jeg kan køre et “NO black” outfit nu jeg har fået købt mig et par lyse sko, må lige se hvad jeg kan sætte sammen.
Dagen i dag blev uforudset travl på arbejdet, men det føles nu alligevel godt bagefter da jeg havde noget en masse. Og så var der drama herhjemme her tidligere på aftenen, altså drama i min verden – da manden formåede at vælte et glas te liiige ved siden af min MAC og en smule endte på touchpad. Først virkede det overhovedet ikke, men med en masse kærlig pleje har jeg dog fået liv i det og jeg håber det ender med at fungere optimalt. Jeg har altid brugt touchpad i al den tid jeg har haft maskinen, så vil nødig gå over til mus, ellers skal maskinen selvfølgelig laves og er det helt håbløst er det en der skylder en computer! ;)
- « Previous Page
- 1
- …
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- 9
- Next Page »