Jeg har været i Berlin nogle gange, men vi har aldrig lagt vejen forbi Holocaust mindesmærket, selvom det ligger i kort gåafstand fra Brandenburger Tor. Så denne gang var det altså på programmet, at vi skulle forbi disse tankevækkende betonblokke. Jeg er nok ikke den eneste der finder Berlins historie spændende fordi jeg har haft om det i folkeskolen, jeg kan også huske at jeg engang lavede en projektopgave om 2. verdenskrig sammen med en klassekammerat – og det er noget ganske særligt at komme helt tæt på de historiske bygninger, mindesmærker osv.
Manden var for en gangs skyld effektiv med kameraet og overgav sig til at forevige mig i Berlin. Jeg boede mere eller mindre i min nye hættetrøje dernede, både om dagen og om aftenen når vi skulle ud, søndag var det dog heldigvis så varmt, at jeg kunne smide den i en periode. Mine sneakers var også virkelig værdsat, da vi gik meget rundt og så skal fodtøjet altså bare være bekvemt. Jeg så også en cool par i guld-glitter jeg viser på bloggen senere.