Jeg kan godt lide den minimaliske stil, gerne holdt op imod det mere rustikke eller elementer fra naturen. Det pæne, hvide og rene mod det mere rå og uperfekte, sådan måtte mit hvem gerne være og så indeholdende noget virkeligt lækkert og specielt interiør gerne gennemtænkt til mindste detalje.
Kunne det lade sig gøre ville jeg gerne have to stel, et mere almindeligt og enkelt til hverdag og så dette Drip Tease fra ReikoKaneko til mere specielle anledninger, når der fx kom gæster eller man bare ville gøre lidt ekstra ud af søndagsbrunchen. Her er det lige netop det perfekte hvide og de normalt uønskede dråber der løber ned af porcelænet, der er gjort dekorativt med et lille tvist i form af enten guld eller platin der spildes, en utroligt fin og kreativ idé. Den eneste finger jeg lige har at sætte på det er at det skal vaskes i hånden, så er det måske alligevel ikke lige dét stel man hiver frem til den store familiefest ;)