Tag-arkiv: kamera

Lige nu tester jeg: Canon Powershot SX260 HS

Jeg vil gerne have ekstra kameraudstyr og skal derfor finde ud af om jeg skal vælge et nyt objektiv til mit spejlrefleks eller et lille kompakt kamera der er nemt at have med rundt. Lige nu hælder jeg mest til det sidste fordi jeg ofte savner at have et kamera med mig der ikke fylder særligt meget og da jeg formentlig skal rejse i september, vil jeg også helst nøjes med at have et lille godt kamera med mig.

I øjeblikket tester jeg dette Canon Powershot SX260 HS og i dag kan det måske “bestå sin prøve”. Jeg skal nemlig på date med manden og vil bare nøjes med at have en lille clutch med hvor jeg kan smugle kameraet ned i og når der skal tages billeder af maden kan det gøres lydløst og nogenlunde diskret håber jeg, så må jeg se om belysning bliver en udfordring. Det har også en rigtig god zoomfunktion hvilket jeg vil forsøge at illustrere på et senere tidspunkt.

Nu vil jeg forsøge at shine mig lidt op, er altid mega træt om fredagen og fungerer egentligt bedst på langs på sofaen – men sådan en kærestedate er en sjældenhed, så jeg vil gøre en indsats for at være helt frisk på det.

Med på farten…

Et udpluk af de vigtigste ting jeg har med mig i dag til CFW, der mangler selvfølgelig iPhonen som har taget det dejligt grumsede billede. Jeg plejer også altid at have sådan en desinficerende gel i tasken fra Neutral, ikke fordi jeg er sart men i disse sygdomstider og hvor man er blandt mange mennesker en hel dag, er det meget rart at gøre hænderne bakteriefri i løbet af dagen.

Det ekstra kamera er ikke med for at teste mine multitaskingfærdigheder, det er et jeg har til låns fra Canon for at teste dets funktioner, selvom det er relativt stort et det ikke et spejlrefleks men blot et digitalkamera, tilgengæld har det en vældig god zoomfunktion, så jeg kan måske mænge mig med paparazzis ;)

Derudover er der et æble, det kunne være så meget andet men et eller andet spiseligt skal jeg i hvert fald have i tasken, notesbog og pen selvom jeg sikkert ikke får skrevet særligt meget. Lipgloss og pung med alle de nødvendige ting og så solbriller, for HURRA for solskin idag, jeg glemmer ofte at tage solbriller med mig om vinteren, men nu huskede jeg at finde dem frem!

Det er muligt at jeg får mobilblogget lidt senere, ellers bruger jeg også Twitter og Facebook i løbet af dagen, så I kan følge med der hvis I har lyst :)