Det kan godt være langt imellem de pæne kameratasker og derfor skal de frem i lyset når de spottes. Jeg er stadigvæk rigtig glad for min egen fra Black Lily, men denne sorte model fra Kipling er også et rigtig fint bud. Den er klassisk og knap så i iøjnefaldende, med mindre man selvfølgelig vælger den røde udgave som den også findes i. Modellen her er i 100% læder og står til €159,90 inde på deres webshop, hvilket er godt og vel 1.195 kr.
Belsac byder på flotte tasker i deres SS14 kollektion
Nogle af tasker jeg virkeligt har bidt mærke i for den kommende sæson er Belsacs og det gælder særligt de firkantede modeller. Hovedsageligt fordi jeg finder dem gode til arbejdsbrug da de kan indeholde alle de teknologiske ting som fx bærbar og tablet, der grundet taskens form ligger relativt beskyttet. Jeg fik ikke kigget i selve taskerne, men jeg tænker at tasken til højre på det øverste billede evt. kunne fungere som kamerataske og samtidigt rumme en masse andre ting.
Tasken med dyreprint er også virkelig fin og passer perfekt til den kommende sæson, hvor der stadigvæk er masser af dyreprint at finde hos en stor del af de danske og udenlandske designere.
I det hele taget er Belsacs tasker her meget interessante og da jeg på et tidspunkt skal bruge en ny lille taske som erstatning for min bæltetaske, kunne jeg godt overveje den mindste på øverste billede.
SS14: Black Lily kamerataske
Der er stadig godt gang i udsalget og nye varer er så småt på vej. Hos Black Lily er der pt. 50% og så er den brune kamerataske herover en af de nye varer den lander på et tidspunkt. Jeg “mødte” den sidste år da jeg selv havde min egen leosag over skuldren, ud over min bæltetaske har den også været meget med mig rundt, både med og uden kamera i.
Blandt deres udsalgsvarer har jeg kig på deres Topsy ballerina, er der nogle af jer der ejer modellen og kan sige noget om kvaliteten? Altså det er ruskind, det plejer at være godt, men hvordan er de mon at gå rundt i?
#Hashtag Unicorn
På trods af jeg har blogget i lidt over fire år og jeg holder meget af outfit indlæg hos andre bloggere, så er det bestemt ikke det jeg er bedst til at poste herinde. Men jeg har bestemt heller ikke god “oufit-fotograferings-karma”, selvom jeg går hvad der føles som det mest afsidiges sted i verden, for ikke at blive forstyrret af nogle. Så er det selvfølgelig lige præcis i min situation der kommer et kærestepar gående og selvfølgelig stopper op 50 meter fra mig for at begynde og glo på bjergvægge, så sad jeg pænt og ventede et par minutter indtil de gik videre. Måske skulle jeg i stedet bare indføre random gæsteoptræden af forbipasserende, så er jeg i hvert fald sikker på at der kommer flere outfit på bloggen ;)
I går stod den stod på enhjørninger og sneakers og så er hashtag billedet i øvrigt afledt af videoen herunder, den er sjooov!
Love at first sight – Black Lily Kamerataske
Da jeg i begyndelsen af året spottede denne kamerataske på Black Lilys stand under modeugen, vidste jeg at jeg var nødt til at eje den når den engang kom i handlen. Det skete i august, jeg bestilte den og er nu endelig i besiddelse af den – den er så flot og praktisk med både den lange rem og ekstra hank at holde den i, desuden er den ganske rummelig og jeg forudser at jeg vil få rigtig meget glæde af den! Nu har jeg rent faktisk to kameratasker, men det gør bestemt ikke noget, det betyder forhåbentligt at jeg bliver bedre til at få kameraet med mig, hvilket jeg ikke være flittig til på det seneste.
Den helt sorte udgave fås hos Black Lily og Leo-udgaven har Kia ovre i sin shop KirstenKbh begge steder til 900 kr.