Helt tilbage i november, faktisk samtidigt med at jeg var i Dubai benyttede jeg mig af en deal og købte et værdibevis til webshoppen Fashiolicious, forleden var det sidste udkald for at få det brugt og jeg valgte at købe Kassidy tørklædet fra Black Lily. Farven hedder stone og svarer ret godt overens med det nederste billede her, på hjemmesiden ser det dog mere gråt ud. Men det passer nu ret godt sammen med min læderlook blazer fra Zara, dog tror jeg at det er et tørklæde jeg vil bruge mest efterår og vinter, for en af de måder jeg kan få indkoropereret lidt lyst i garderoben hen over foråret og sommeren er bl.a. ved at bruge tørklæder i lyse farver.
Og ja så kan I nok se at jeg er begyndt at kigge i kameraet, det har været babysteps siden jeg startede med at blogge og cuttede hele hovedet af, men jeg er langsomt og sikkert blevet mere fortrolig med at smide anonymiteten, som jeg mest af alt har holdt fast i fordi jeg egentligt ikke ønskede at blive genkendt hvis jeg var ude med børnene – men det går nok, hvis det skulle ske ;-)