Måske har det ikke været meningen, men det er da pudsigt så meget det ligner! Da jeg var i Fields i sidste uge fik en kjole, i vinduet hos H&M mig til at stoppe op, jeg tænkte med det samme Malene Birger da jeg så den, for hendes Kellin strikkjole har jeg altid fundet ganske skøn og jeg bemærker åbenbart hvis noget minder om den.
På H&M kjolen er de hvide ærmer godt nok længere og der er knapper på skuldrene, dog er den grov i strikken som Malene Birgers. Måske er der ikke meget hokus pokus i en stribet kjole, men jeg synes nu det er spøjst især når der oven i købet hænger en stribet cardigan ved siden af, der fik hele butiksvinduet til at være ret By Malene Birger agtigt. Kan I også se lighederne?