Jeg er altså en sucker for lækkert design når det kommer til makeup, uden at vide om indholdet matcher prisen. Jeg er fx også ret glad for neglelakkerne fra Chanel fordi jeg synes deres små flasker er så fine og nogle af de farver de laver er også virkeligt skønne, men holdbarheden er ikke altid i top – alligevel køber jeg dem.
Jeg er slet ikke bekendt med hvor god kvalitet produkterne er fra Dolce & Gabbana, men jeg kunne virkeligt godt tænke mig at prøve en af neglelakkerne fra deres nyeste Kohl Collection, for jeg synes ærligt talt at de små flasker er så smukke. Så hvis det lykkes mig at opstøve den røde et sted i udlandet (for jeg formoder ikke de sælges i DK) så er jeg nødt til at købe den, ikke mindst fordi jeg også gerne vil vide om det rent faktisk er en god kvalitets neglelak.
Er der nogle af jer der har prøvet nogle af deres makeup produkter? Det kunne jo være I havde opstøvet noget i udlandet :)