Jeg har ikke brugt blush på det seneste og har savnet den glød det giver mit ansigt, årsagen er simpelthen at jeg manglede en ny da paletten jeg har fra Chanel er helt tømt. I går var jeg forbi KIKO, som desværre stadigvæk ikke har gjort indtog i Danmark. Jeg kender dem bedst fra deres mange farverige neglelakker, men denne gang var det makeuppen fra deres Dark Heroine Limited Edition jeg tog et kig på. Jeg fik nemlig ret hurtigt øje på deres Velvet Stick Blush og en test på hånden gjorde mig nysgerrig for at købe en med hjem, da kvaliteten virkede ret lækker.
Det er farven Absolut Mauve jeg fik med mig, den har et mat finish og vil forhåbentligt virke naturlig i ansigtet, vender tilbage om en uges tid i forhold til dens holdbarhed.