Tag-arkiv: L.A.Q. Shield

Pæne negle i længere tid

FemmeUniqueDa jeg skulle til modeugen i starten af august havde jeg forinden besluttet, at jeg endnu engang skulle have hjemmelavede Shellak negle. Tidligere på året fik jeg jo et sæt L.A.Q. Shield til test fra FemmeUnique, så hvorfor ikke benytte det endnu engang. Jeg har det bedst med at have pæne velplejede (stort set altid lakerede) negle, men hvis tiden ikke er der til at skifte lakken, så går det galt. Og jeg vidste at jeg ikke ville have tiden eller overskuddet til evt. at sidde hver eller hver anden aften under modeugen og skulle skifte lak, så om søndagen dagen før jeg tog af sted, havde jeg lavet de fine negle herover.

Farven jeg havde valgt mellem under- og overlak var Melon, som er en fin svag lyserød lak, med shimmer. Jeg havde igen idé om hvad jeg skulle have på af tøj i løbet af ugen, så i stedet for at spekulerer i om tøj og lak passede sammen (det er jo ret vigtigt ha ha), så blev det denne løsning.

Jeg har en flot mørk bordeaux lak stående, som helt sikkert skal bruges her ifm. efteråret når jeg ved at der kommer en periode hvor jeg ikke har så meget tid til at sidde og skifte lak jævnligt.

Mit første indlæg om L.A.Q. Shield kan du i øvrigt læse lige her.

 

L.A.Q. Shield – Mit første forsøg med shellak

laqshield_1I perioder kan jeg godt lide at skifte neglelak næsten dagligt, men det er bestemt ikke altid at der er tid til det. Af og til går der så lang tid imellem at jeg ender med tarvelige negle, hvor lakken skaller, fordi jeg heller ikke tager mig tid til at fjerne det.

Da jeg blev tilbudt at teste Femmeuniques L.A.Q. Shield tøvede jeg ikke. Muligheden for at kunne sidde hjemme i ro og mag, når tiden tillod det og lave shellak negle med en lovet holdbarhed på minimum to uger, kunne jeg ikke afslå. Jeg har prøvet kunstige negle for en del år tilbage, helt præcist akryl på mine egne negle, som en sød kvinde lavede løbende. Men shellak har jeg endnu ikke prøvet, hverken på klinik eller hjemme.

Det var faktisk ikke så svært, lakken er godt nok tykkere, så man skal holde tungen lidt mere lige i munden. Tiden man bruger på det er nok ikke så forskellige fra normal manicure, hvis man også der husker at bruge både over- og underlak og så er resultatet altså virkeligt flot (med shellak skal hvert lag en tur under LED lampen, så det hærder). Jeg har en alm. topcoat der kan give mine negle et virkeligt flot finish, men der går en dag eller to, så ser det helt krakeleret ud. Mine L.A.Q. Shield shellak negle forblev bare flotte! Det ville være optimalt hvis jeg trak tiden helt ud for at se hvor længe det holder, men jeg vil også gerne prøve nogle af de andre farver, så jeg havde det kun på en uge. Næste gang må jeg virkeligt væbne mig med tålmodighed.

laqshield_2I mit første forsøg valgte jeg den smukke farve Calm rose og på ringfingeren havde jeg desuden et lag Gold rush, som er guld shimmer. Warm red har jeg i øvrigt på fødderne lige nu og den har jeg faktisk ikke tænkt mig at skifte før jeg virkeligt trænger, så lad os se hvor længe det holder.

Et L.A.Q. Shield startsæt med LED lampe, base-coat, top-coat og to valgfrie farver koster 999 kr. Ønsker man flere farver koster de 159 kr. stk.

Vil du se flere af deres lakker in action, så kig forbi hende her der er ganske erfaren i brug af shellak og også anbefaler produkterne her.