Tag-arkiv: Langelinie

Sidste feriedag i denne omgang…

I dag har det været sidste feriedag i denne omgang, dog kører den kommende uge ikke på fuldt tryk alligevel da vi også bliver ramt af den kommende lockout, så jeg må arbejde hjemme så meget som muligt. Men for lige at nyde det sidste af påskesolen (i blæst og kulde, æv!), tog jeg ud til Langelinie med pigerne og gik en lille tur med små stop i outlet butikkerne, der dog ikke fik fristet mig. Og selvom al den friske luft fik kørt mig træt og jeg godt kunne have brugt resten af eftermiddagen på sofaen, så tog jeg til træning og fik klaret den sædvanlige omgang, nu kan jeg så i stedet holde en velfortjent pause i morgen ;)

Tak for alle kommentarerne på forrige indlæg, det er selvfølgelig ikke en aprilsnar og jeg er glad for at I tager så godt imod idéen allerede.

Sofie Schnoor outlet – et kig på fodtøjet

Som tidligere skrevet var jeg forbi de forskellige outletbutikker på Langelinie i lørdags og den mest interessante var i mine øjne Sofie Schnoors. Ikke mindst pga. deres fodtøj og accessories, men de havde også en del ting til børn. Ud over Sofie Schnoor til voksne sælger de også Petit by Sofie Schnoor og ikke mindst Mimic Copenhagen. Nu havde jeg mine piger med, så den helt store fototur blev det ikke til, jeg nåede dog at beundre en masse af deres sko og støvler. Lige pt. er jeg ret begejstret for wedges og derfor er jeg også ret vild med de sorte støvler med gulddetaljer der stod til 700 kr.

De sølvfarvede glimmersneakers er simpelthen så fine og havde jeg ikke et par herhjemme i forvejen, så havde jeg købt dem på stedet. De andre sneakers med glimmer kan jeg også rigtig godt lide, især de mørkegrå, men jeg ville måske skifte snørebåndene ud til nogle lidt mørkere, prisen for dem er 500 kr.

Der var jo også børnesko og jeg var meget tæt på at købe et par til den ene af døtrene, men vil måske vælge at lade dem være en julegave i stedet. De sorte er så fine med stjernene og så er der god plads til tæerne foran, de stod i øvrigt til 350 kr. De lyserøde er jo bare så tøsede, men faktsk tror jeg min begejstring var større end datterens, ha ha og selvom de er virkelig skønne, så kan jeg godt se et par i sort eller sølv ville kunne gå til lidt mere af hendes tøj.

Jeg er tit på Østerbro, så lægger nok snart vejen forbi derude igen, for jeg kunne ikke helt fordybe mig i udvalget. Der er forresten åbent hver dag fra 11.00 – 18.00.