Jeg har efterhånden mange gange udtrykt min begejstring for print, ikke mindst hvis det inkluderer Eiffeltårnet eller dyreprint. Derfor synes jeg også printet på disse leggings fra We Are Handsome er helt fantastisk, smukke farver på det ene par og flot mix af sort og hvid på det andet. Der er bare et lille problem, print fungerer fint på mig når det gælder sådan noget som bluser og kjoler, men når det gælder leggings tænker jeg at det hurtigt kan komme til at se helt forkert ud. Eiffeltårnsudgaven er flot, men i skinnende polyester og kombineret med de lyse farver bliver det måske for 80’er agtigt?
Jeg kunne meget bedre forestille mig at bruge den anden sort/hvide udgave, kombineret med en masse lækre sorte sager og et par tårnhøje sko eller støvler kunne det godt gå an.
Jeg er faktisk på udkig efter leggings med en eller anden form for detalje, det bliver nok ikke med print men i stedet nogle med nitter eller små smykkesten. By Malene Birger og Bllack Noir har haft nogle, jeg dog aldrig fik købt mig.
Men hvad siger I til leggings med print? Fungerer det eller er det no-go selvom printet er smukt? Lad mig høre :)