Jeg er ret glad for lister og laver gerne mange i Excel, det giver et bedre overblik, når jeg har mange bolde i luften. Og så undgår jeg forhåbentligt at glemme ting hvis det er noteret et sted. Men mine lister på computeren er ikke altid nok, jeg kan også godt lide fysiske lister, eller notesbøger som ofte er nemmere at have med på farten og skrive i.
Det er også derfor jeg rigtig gerne vil have fingrene i denne Workoutlog fra Fitnessguru. Så kan jeg nemlig holde øje med hvor godt jeg har klaret cardio i løbet af en uge (er begyndt at kunne yde mere, yay!) og få noteret hvilke dage jeg træner hvad. For pludseligt har jeg fx glemt hvornår jeg sidst trænede biceps og jeg er bange for det ender med, at der går for lang tid mellem bestemte øvelser, det hele skal jo helst spille.
De sender til DK, så kunne du selv godt tænke dig at eje bogen, som i øvrigt er på 200 sider og koster 149 kr er det bare om at bestille. Desværre sender de ikke til Spanien, så jeg må få den sendt til min postpusher i DK, inden jeg selv kan få glæde af den ;)
Bogen fås også i sort og så sælger de i øvrigt også mange andre træningsrelaterede ting, som proteinpulver, proteinbarer, kosttilskud og meget andet.