Tag-arkiv: Lommé

Et simpelt søndags outfit

Sunday_outfit_1

Sunday_outfit_2I søndags så jeg således ud med lyserøde sandaler for at det hele ikke skulle være sort og en hårfarve der åbenbart helst ikke vil forblive mørk. Jeg synes at farven falmer relativt hurtigt, men jeg har jo lovet mig selv ikke at farve det de næste par måneder. Jeg er i stedet begyndt at afprøve noget shampoo der skulle hjælpe med at bevare farven, selvom det sikkert er en sej kamp i forhold til solens stråler. Efteråret har ikke indfundet sig her i Spanien, som det har gjort i Danmark. Der har dog været nogle dage med lidt køligere vejr og blæst, vi havde sågar regn i weekenden, så man kan godt fornemme at det så småt er på vej.

Og for at vende tilbage til sandaler, så overvejer jeg faktisk at købe nogle ifm. udsalgsslutspurterne rundt omkring. Jeg synes ikke at jeg har nok at skifte imellem (mangler flere med farve/print) og er jeg heldig kan jeg tøffe rundt i dem et par måneder endnu, inden de bliver gemt væk til 2015 sæsonen.

Outfit
Kjole: Vero Moda
Sandaler: Zara
Taske: Lommé
Armbånd: Stylesnob
Solbriller: Prego

Dagens detaljer

Nogle af detaljerne fra i dag, hvor vi tog ud på en lille aftentur. Jeg havde valgt at lade den store taske blive hjemme og tog istedet min Lommé clutch med, den kan jeg lige have i hånden og så matcher remmen så fint mine armbånd fra det spanske markedet. De to andre armbånd fra Mono & Me har I efterhånden set nogle gange og så blev der tilføjet lidt bling-bling i form af ring fra Stars by P.

I morgen bliver en spændende dag, der får vi af vide og bilen vitterligt bliver klar, eller om vi lige skal vente til torsdag formiddag. Så imorgen jeg skal også begynde at pakke sammen, glæder mig jo på mange måder til at komme hjem, men jeg ved også at jeg lige skal omstille mig til normal hverdag og andre vejrforhold igen. Som jeg har nævnt herinde tidligere er jeg meget sensitiv som person og derfor reagerer jeg kraftigere på sådanne små forandringer, men jeg håber nu alligevel at jeg er heldig og alle de gode ting overskygger “post vacation blues”.