Det blev sent, men derfor skal I ikke snydes for indlægget jeg lovede tidligere i dag. Meget passende sidder jeg her i stearinlysenes skær og skriver indlægget.
Det her er et af de virkeligt nemme DIY’s hvor alle sådan set kan være med og det kræver ganske få og billige materialer. Glasset er købt i Søstrene Grene til ca. 7,50 kr, blondestykket er fra Stof2000, saksen lå i skuffen og superlimen er fra Bilka. Og så er det jo bare at klippe blondestykke til og lime det fast, easy peasy.
Jeg elsker at sidde og pusle med sådanne ting og jeg håber også kataloget jeg snuppede i Panduro i dag, kan inspirere mig til en masse nye projekter.