Inden jeg skulle til Madrid for nogle uger siden var jeg fast besluttet på, at jeg lige skulle forbi MAC og købe lidt nye basisprodukter til makeupsamlingen. Ud over et par små plastiketuier til brug for opbevaring af pensler og lign. købte jeg også de to produkter på billedet herover.
En Mineralize Concealer i farven NW20, som jeg hovedsageligt bruger under øjnene til mørke rande og i øjenkrogene, for at dække de blålige nuancer mine blodårer giver under det tynde hudlag. Jeg bruger i øvrigt en lille svamp til at duppe det på med.
Og så deres Prep + Prime Blemish Control Gel, der hjælper med at fjerne og forebygge nye urenheder. Jeg har længe været generet af urenheder på kinderne, det kunne meget vel være hormonbetinget, men jeg prøver altså at gøre en indsats for at formindske det og jeg synes at denne gel er begyndt at virke. Den indeholder salicylsyre som hjælper med at bekæmpe akne og kan grundet lugten virke som lidt kradse sager, men min hud har nu kun reageret positivt på den og jeg krydser fingre for at den efter længere tids brug har udrettet små mirakler.
5 ml. concealer koster 150 kr. og 15 ml. Blemish Control Gel koster 165 kr.