Nu har jeg jo netop fået ny makeup-taske, der både er pæn praktisk og fås en til god pris. Men skulle jeg ud og investere i en dyrere model om nogle måneder, så kunne valget sagtens falde på en fra Leowulff. I deres AW14 kollektion har de nemlig nogle virkeligt flotte makeup-tasker i præget skind, som fås i farverne grå, sort og yndlings blå til 1.050 kr.
Jeg har desuden længe ønsket mig et cover til mit pas og en mulighed kunne være et fra Leowulff, selvom det ville være et af de lidt dyrere valg. De fås i samme farve som makeup-taskerne og koster 850 kr. stykket. men så er der også et lille lynlåsrum i, med plads til lidt småmønter el. lign.