I august sidste år forelskede jeg mig gevaldigt i Maltus tørklædet der hang i Munthes SS12 showroom i underetagen af deres butik og jeg har haft det i tankerne lige siden. Jeg har også haft postet et packshot af det, så da det endelig blev annonceret at Maltus var i butikken tog jeg glædeligt derind. Det var bare ikke Maltus som jeg husker det der hang der, men i stedet en pink og sort/ hvid udgave som selvfølgelig meget fint matcher nogle af de andre styles i SS12 kollektionen. Jeg spurgte pænt de søde piger inde i butikken hvor “det sorte” Maltus var henne og henviste til deres lookbook, men fik desværre den besked at det kun blev lavet i “pink” og “kit”. Så jeg gik altså noget slukøret derfra og da der ikke er langt fra Munthe plus Simonsen’s butik over til Agnes Cupcakes, var det der jeg drukede mine sorger i en cupcake. Okay så tragisk var det selvfølgelig heller ikke, men jeg havde sat næsen op efter det i mange måneder så lidt ærgerlig var jeg.
Om den oprindelige udgave, som hænger herunder helt er blevet droppet ved jeg ikke, jeg krydser dog mine fingre for at det kommer i en High Summer udgave, så man kan tage tørklædet med de fine farvestænk med sig ind i efteråret.