Lige for tiden foretager jeg små ændringer i hjemmet for et mere enkelt udtryk. Efter at have købt små hvide tandbørsteholdere i porcelæn fra Muji i Düsseldorf tænkte jeg, at vores farverige tandbørster og ditto tandpasta, skulle skiftes ud. Det står nemlig fremme i vores badeværelse og derfor må det gerne se pænt ud. Så det blev Marvis, for at fortsætte den sort/hvide stil fra andre steder i hjemmet og så kunne jeg lige så godt købe ny sæbe også. Da jeg er lidt øm overfor min tandbørste og ikke har lyst til at kæresten tager fejl, får min lige en lille stribe neglelak i bunden, så vi kan kende forskel.
Min kæreste har faktisk en endnu mere minimalistisk tankegang end jeg har og han knytter sig heller ikke til ting på samme måde som jeg gør. Selvom der ikke står alle mulige dimser og nips fremme i hjemmet, så er det mine kasser med alt muligt (vigtigt selvfølgelig) der fylder i skabene. Nåh men han har faktisk endnu ikke set den lille opstilling, så jeg er da spændt på hvad han egentligt siger til det.
Jeg fandt tingene i en spansk webshop, men du kan bl.a. finde Marvis i denne danske webshop. Og sort håndsæbe her.