Tag-arkiv: Matte about you

To pæne forårsfarver til neglene

Spring_nails Spring_nails_1 Spring_nails_2 Spring_nails_3Når man er en smule ubeslutsom og ikke kan vælge hvilken farve man helst vil have på neglene, så er det jo ganske oplagt med et mix. Derfor lagde jeg den sarte lyserøde Go Ginza på i to lag og lod det tørre ganske godt inden jeg kastede mig ud i at prøve en af skabelonerne fra Bourjois, som er lavet i et samarbejde med neglebloggeren Pshiiit. Det blev til trekanter med klassikeren Mint Candy Apple og så sluttede jeg af med Matte About You topcoat, da jeg er ret vild med effekten.

Som jeg har været inde på tidligere, så er jeg igen begyndt at tage mig mere tid til at skifte neglelakken oftere og nogle gange er det nu meget sjovt at forsøge sig med lidt nailart, selvom det er lidt mere tidskrævende.

Ny Allez Allez nederdel

Da A Good Sale kørte deres tilbud med -70% på Allez Allez slog jeg til og købte bl.a. denne blå leonederdel. Den bordeauxfarvede florerede en del i blogland sidste år og den var jeg også ret hooked på, men da blå mere er min farve er jeg glad for at jeg er endt med den. Jeg købte den velvidende om at den måske ville sidde lidt stramt, eller at jeg ville være nødt til at trække den lidt for højt op for at den kunne lukkes og det var også resultatet da jeg prøvede den første gang efter at have hentet den i pakkeshoppen. I dag da jeg tog den på synes jeg faktisk godt at jeg kunne mærke en lille smule forskel fra sidst, så den er da perfekt at måle resultat efter ;)

Jeg sad og arbejdede med nogle papirer i nat og kom i seng omkring 04.00, for derefter at stå op og starte dagen 07.00, jeg kan ikke rigtigt mærke trætheden nu men snupper nok en morfar senere, der skal nemlig også trænes, så på et eller andet tidspunkt skal jeg nok gå kold. Men fordelen er dog at jeg arbejder hjemme nogle timer og derefter bare kan nyde dagen og solen. Og så har ungerne vinterferie fra i dag af, så der bliver 10 dage hvor jeg kan sove længe, yay! God weekend derude (og påskeferie til dem der har det) ♥

Grey with a hint of spring – Dagens #8

Jeg har ikke droppet mit projekt “style én kjole på mange måder”, men jeg vil faktisk hellere samle flere billeder i ét indlæg for bedre at kunne illustrere de forskellige muligheder og så kan selv bruge dem som fremtidig rettesnor. Jeg forsøger stadigvæk at køre en rotation af brug blandt de kjoler jeg har, i går blev det denne fine grå sag fra Asos, der bare er lige til at hoppe i og ikke strammer nogle steder. Jeg valgte store bling-bling øreringe fra Forever21 og tørklæde fra Style Butler med en nuance der matchede kjolen og for at bryde det hele lidt kom Essies Cute As A Button på neglene, med mat overlak på – jeg synes bare den farve emmer af sol, sommer og glade dage!

Nu hvor der er udsigt til billig frisørtur i Spanien overvejer jeg kraftigt hvad jeg skal få gjort ved mit hår, jeg synes min naturlige hårfarve er ualmindelig kedelig, så der må godt ske et eller andet. Jeg ønsker ikke at det skal være helt så lyst som spidserne, men mere noget lys karamel brun, det skal stadigvæk passe til min lyse hud og derfor ville jeg ikke turde at farve det for mørkt.

Der sker en masse den kommende uge, derfor er denne weekend helt uden planer. De sædvanlige praktiske gøremål skal selvfølgelig klares, måske gør jeg et forsøg på at lave mine første macarons og så har jeg også planer om at få gået en meget lang tur uanset hvor urimeligt vejret er. Jeg tjekker nok ind senere med et støvlekøb og så kommer der en lækker konkurrence på bloggen i morgen.