Tag-arkiv: Mentor

Love & Stars – Outfit

Et hurtigt ikke helt knivskarpt dagens fra i morges inden jeg skulle ud af døren, undlod solbrillerne for en gangs skyld, selvom jeg nærmest har dem på konstant så snart jeg er udendørs.

Tøjet er meget simpelt i dag, så jeg prøvede at peppe det lidt op med detaljer i form af “Love” halskæde, neglelak fra SinfulColors og til en afveksling grå ballerinaer fra Mentor, har ellers en tendens til altid at gå i de samme fra Stylesnob. Og så blev bukserne altså skiftet ud med nederdel da jeg kom hjem fra arbejde.

Jeg satser i øvrigt på at kunne blogge mere stabilt fremover, i går overvejede jeg ellers kortvarigt at sætte bloggen på standby indtil min computer fungerede bare en smule bedre. Men i morges gav jeg mig tid til at rydde op på den osv. så nu kører den i ønsket hastighed, hvilket er rart da jeg har en masse billeder der skal redigeres og en masse ting jeg gerne vil blogge om.

Fortsat god varm mandag.

Grå favoritter

Sort er nok den mest dominerende farve i min garderobe og blandt accessories mv. derefter kommer grå, jeg har derfor en del grå favoritter som jeg har samlet dem herover og beskrevet nedenunder.

1. Det er ikke helt tilfældigt min MacBook er nr. 1 herover, for den er nu nok min største grå favorit og jeg har stort set brugt den dagligt siden jeg fik den i september 2009. Nu kan den dog godt trænge til en kærlig hånd (altså ud over når jeg selv aer den fordi den ikke er helt på toppen….og ja jeg personificere den nogle gange, he he), den larmer, sikkert fordi blæseren er godt støvet til, så jeg må nok snart overgive mig og lade den komme til rep.

2. Nok den mest ombloggede halskæde pt. evt. i skarp konkurrence med et par H&M kæder, men den er pæn og jeg er meget glad for at jeg valgte at købe den!

3. Min grå lak Cocktail Bling fra Essie, egentligt ikke særligt meget hokus pokus over den, den er bare grå men det er nu også godt.

4. Bløde og rare ballerinaer fra Mentor, købt på tilbud engang hvor jeg heldigvis var tålmodig og kunne vente på de blev sat ned.

5. Chanels Illusion d’Ombre, jeg er glad for cremeøjenskygger og denne er helt sikkert en af de gode.

6. Tørklædet fra By Malene Birger, ikke bare en grå favorit men en tørklæde favorit. Det er helt sikkert et af de tørklæder jeg er mest glad for og så er det, det tørklæde jeg har brugt aller mest!

7. T-shirt fra Tiger of Sweden med symetrisk print, jeg foretrækker den dog i en ukrøllet version, men jeg havde ikke fået lagt den ordentligt ind i skabet.

Det var mine grå favoritter, jeg har jo også engang været igennem de lyserøde og så overvejer jeg at tage en tur med de sorte, selvom det hurtigt kunne blive til mange ting, så jeg må nok vælge et max antal ting på forhånd.