Jeg ved ikke hvad der er sket med mig her i løbet af 2015, men mit behov for at eje nye ting er dalet gevaldigt, hvad end det drejer sig om tøj, sko, tasker, dimser til hjemmet osv. Det er ikke noget specielt velovervejet, eller fordi pengene pludseligt ikke rækker til nyt. Jeg er ikke gået hen og blevet overdrevet minimalistisk, men der skal virkeligt meget til før jeg tænker “okay den ting har jeg sgu brug for”. Samtidigt har jeg også været bedre til at skille mig af med ting herhjemme, jeg egentligt godt kan undvære. Tørklædesamlingen er ikke så stor som den har været og jeg har været god til at “give slip” på en stor del af det tøj jeg ikke rigtig får brugt.
Det føles både godt, men også lidt mærkeligt på en og samme tid. Det er betryggende på en eller anden måde, at jeg ikke hele tiden higer efter noget nyt. Men når jeg samtidigt kender til den der lykkefølelse der kan opstå, når man har købt noget nyt, så er det underligt behovet ikke opstår for den følelse.
Jeg tror efterhånden, at jeg kan tage til takke med lidt med godt. Jeg orker ikke de fejlkøb jeg har gjort gennem årene, men jeg vil gerne være glad for det jeg køber lige fra dag ét og går der længere tid mellem jeg bruger penge på noget nyt, kan jeg forhåbentligt også købe nogle lidt dyrere og lækre ting.
Når jeg en dag har tid og overskud, vil jeg prøve at danne mig et godt overblik over hvad jeg har i tøjskabet, så jeg lige kan få købt de sidste ting jeg føler der mangler og samtidigt skille mig af med overflødige ting, eller i det mindste pakke det væk, så det ikke er i vejen. Vi har heldigvis et opbevaringsrum, hvor jeg kan gemme tingene væk for en stund, hvis jeg ikke føler mig helt klar til at give slip. Indtil da bliver der nok ikke købt så meget nyt andet end en del sorte basisbluser jeg kan have på under mine cardigans, så skulle jeg kunne klare mig gennem efteråret.
